Skyggeriget af Faber og Pedersen

Læsetid < 1 minut

5 hvidløg
Begejstret!  Underholdt!  Glæder-mig-allerede-til-næste-bog!

Så kan det vel næsten ikke blive bedre, vel?

Den 4. bog af Kim Faber og Janni Pedersen blev slugt på 1½ dag og var svær at lægge fra sig. Et godt plot med flere begivenheder, som flettes ind i hinanden og stikker undertiden af til højre og venstre. De kan deres kram de gode forfattere.

Jeg synes godt om historien og det er en stor fordel at have læst de tre foregående historier. Karaktererne bliver tegnet godt op og får tilføjet flere facetter og mere liv og man kan ikke lade være med at føle med dem om de vidt forskellige personlige problemstillinger, som de står med.

Jeg kan varmt anbefale bogen for både den krimi-interesserede, men også den læser, som ønsker lidt samfundsrelateret – og måske en kritik af det moderne liv, samfund og forskelle i kulturer. Bogen kan sine steder være lidt barsk.

5/5 lækre hvidløg