Ringetoner af hård karat

Var blevet meget træt af de præ-installerede ringetoner på min mobil-telefon.
Med en stor musik-samling, så var det nærliggende at gå lidt på opdagelse og søge efter udsnit af gode musiknumre med op til 30 sekunder lækker lyd. En ringetone må højst vare 30 sekunder.

Det var en spændende opgave og jeg måtte bryde min hjerne med at finde gode og egnede numre. Det sidste viste sig at være svært og det overraskede mig en smule.

Min liste endte med at blive disse :

  • Thin Lizzy : Angel of Death   – fed, fed, intro med keyboards, bas-gang og trommer.
  • Angel Dust : Beneath the Silence – Lækker akustisk guitar og bas, som bygger op til en talt indledning. Har lavet flere gode albums.
  • Rainbow : Catch the Rainbow – Dio, Dio og atter Dio. Elsker hans stemme. Så stemningsfyldt et nummer. Elsker lange episke numre med masser af variation.
  • Ugly Kid Joe : Everything about you – lidt stille klimpren afløses af en god rock-guitar. En sjov sang, hvis man lytter efter – ud over at være et hit.
  • Metallica : Fade to Black – top-klasse-nummer. Selvfølgelig er det den lækre indledning med både akustisk og elektrisk guitar til en fed anti-krigssang.
  • Toto : Hold the Line – ja, den er så lidt ekstra sjov på grund af titlen. God guitar og den er hurtigt blevet meget populær på kontoret og har inspireret andre til at liiige at høre hele nummeret igen og det er jo det, som musik kan: inspirere.
  • Allman Brothers Band : Jessice – er bare vild med det band. Hvilken virtuositet. Det er indledningen på nummeret, som jeg har brugt.
  • Gasolin : Kloden drejer stille rundt – minder mig bare rigtig meget om den tid, hvor jeg hørt P4 på P1 om søndagen. Dejligt nummer med det største band i Danmarks historie.
  • Billy Idol : Rebell Yell – han var og er en flab og så er der god gang i nummeret.
  • Gasolin : Stakkels Jim – Franz Beckerlees lidt forvrængede guitar til et fantastisk nummer. Giver mig associationer til Jimi Hendrix.
  • Allman Brothers Band : Statesboro’ Blues – virkelig over-fedt nummer med masser af skift.
  • Angel Dust : Temple of the King – er helt vild med Rainbow med Ritchie Blackmore og det skal gerne være albums fra 70’erne. Guitar-lyden er så fed. Hér i et cover med tyske Angel Dust.
  • Axel Rudi Pell : Temple of the Holy – en tyske stjerne-guitarist, som har skrevet meget fin musik. Indledningen til dette nummer er bare himmelsk.
  • Whitesnake : Walking in the Shadow of the Blues – gamle albums med Whitesnake og David Coverdale kan jeg godt lide. Denne sang er klasse og veksler lidt mellem det hård-rockede og blues-agtige.
  • Metallica : Welcome Home Sanitarium – virkelig fed sang fra Ride the Lightning. Handler – måske – om et sanitorie for psykisk syge eller er det samfundets sociale normer James Hetfield synger om ?

 

Et nyt bekendskab udi musikalitet

Nogle gange kan jeg blive ganske forundret. Forundret kan man blive over meget, men jeg mener nu egentlig, at jeg havde fundet ud af, hvilken musik jeg var fan af og helt bestemt, hvad jeg ikke er fan af. Heavy Metal i mange genrer uden growl er mig. Blues og særligt Rory Gallagher er mig. Guitar-rock og en del klassisk er mig. Musik-smagen blev fastlagt i 13-14 års-alderen, da min gode skole-ven Peter Høgh forærede mig Chinatown med Thin Lizzy til min konfirmation.

Og så fik min gode kollega Martin Glue Thomsen så lige henvist mig til Flogging Molly på youtube.com. Jeg lyttede lidt til dem, men var ikke hooked. Jeg læste lidt i kommentarsporet på nogle af deres numre og der var 3 henvisninger til andre bands.

Dem måtte jeg da lige høre og heureka !  The Dead South came along across the flat prairie.

For søren da hvor blev jeg bare vildt overrasket over deres musikalitet, instrumentering, tekster og død-charmerede humor. Hilbilly-bluegrass – hvem havde dog troet, at det var noget for mig – ikke jeg. Men de er utroligt musikalske og jeg elsker blandingen af guitar, mandolin, banjo og cello. Det spiller simpelthen bare.

Det gik så galt, at jeg hørte dem 2 måneder i træk ved at hente videoerne fra YouTube, så jeg også kunne se glimtet i øjnene, når de fremfører Dead South – The Recap. Dette kommenterede flere kolleger på, at nu måtte jeg da være træt af dem.

Men næ nej 🙂  Der var mange gode kommentarer på Youtube til deres videoer herunder koncerter fra særligt tyske optrædender. Og så opdagede jeg, at de skulle optræde i Odense på Posten Live i Odense den 8. juni 2017. Billetprisen var skandaløse 100 kr.

Sådan kan man blive så overrasket og svært begejstret. Besøg Dead South og få en musikalsk oplevelse, der måske overbeviser dig om, at der er mere mellem himmel og jord end du tror rent musikalsk.