Paradise City af Jens Lapidus

Læsetid < 1 minut

Den svenske indenrigsminister vil holde en tale i den afspærrede bydel Järva i midten af Stockholm og nu går det helt galt. Der skydes og politiet skyder mod demonstranterne og ministeren bortføres. Vi følger Emir som er tidligere MMA-kæmper, men kriminel, men i løbet af historien får vi et bredere syn på Emir, der begynder at vise sundere værdier.

Vi følger også en influencer, som vil gøre alt for at få klik fra sine følgere og higer efter penge. Hendes storesøster er politibetjent og sendes undercover til en by med eget privat vagtværn, hvor man skal opføre sig efter bestemte regler og nu ligner det jo Kinas sociale score-system.

Historien indeholder mange spændende elementer og giver anledning til at tænke over, hvordan demokratiske og civiliserede mennesker kan blive udfordret gevaldigt, når den grove og voldsforherligende kriminalitet bliver efterspurgt af unge indvandrere – “hellere kriminel med magt og penge end en andenrangs Svensson for en skaldet løn”.

Bogen er meget dystopisk og jeg kan ikke lade være med at tænke på historierne fra vores svenske broderfolk med bandevold i gaderne.

Jeg synes bogen er værd at læse, da den giver anledning til lidt refleksion. Som spændingsroman findes bedre bøger.