Dette er den anden krimi fra hendes hånd, som jeg har læst og jeg er ganske fornøjet med karaktereren Kim Stone, som igen for engelske krimier skal være lidt utilpasset og svær tilnærmelig for alle andre omkring hende. Hun giver mig minder om Helen Grace i Matthew Arlidges krimi-serie. Hun er nok lidt mere ekstrem, men Kim Stone er også ret hård ved både omgivelser og sig selv!
Krimien handler om den vanvittig svære situation 2 forældre-par bringes i, da deres døtre bortføres og et spil starter med en bud-runde om hvilken pige, som skal overleve og hvem der skal dø. Et gys må gå igennem alle forældre og jeg synes, at krimien er meget realistisk, velfortalt og spændingen holdes støt kørende.
Bedst som jeg troede, at jeg havde regnet alt ud, så havde Angela Marsons lige nogle andre tanker.
Jeg kan ikke undgå at tænke på Helen Grace – hovedpersonen i Matthew Arlidges fremragende serie om en kvindelig politi-inspektør med flere mørke sider, men også fremragende evner som efterforsker. De har begge den her meget hårde facon og facade, hvor der ikke skal lukkes andre ind, men samtidig er de meget dygtige og har en god intuition for sagens rette sammenhæng.
Angela Marsons bøger står højt på min liste.
Krimien anbefales varmt for læsere af krimis med et godt spændingsniveau og stor realisme.