Charlie Donlea – Pigen der blev bortført

Læsetid < 1 minut

Mit første bekendtskab med bøger af Charlie Donlea. Og for at gøre det klart: det bliver ikke den sidste bog jeg skal læse fra hans hånd.

PIgen der blev bortført handler om frygt, bortførsel, vedholdenhed, medier, bedrag og meget mere.

En pige Megan har held med at flygte fra en bortførsel, skriver en bog og bliver mediernes darling. Pigen, der blev bogført samtidig med hende, bliver hurtig glemt. Hendes storesøster Livia er i praktik som retsmediciner og finder lighedstegn mellem nogle bortførelser og da hun får et mandligt lig ind, så begynder hun at undre sig og undersøge. Megan har det svært med at være den overlevende og går til hypnose for at finde flere forklaringer på selve bortførelsen, hvilket i sig selv er spændende at læse om, da vi mennesker er meget dårlige som vidner.

Der hoppes rigtig meget rundt i historien og det gør historien levende, men man skal holde tungen lige i munden. Det er spændende at følge med i, hvordan Livia og Megan begynder at stykke historier sammen. Charlie Donlea holder spændingen godt ved lige og jeg blev snydt helt til sidst.

Jeg vil anbefale bogen til læseren, som elsker thrillers, en god og dyb historie, der indeholder mange spring i tiden.