Riesling og mere riesling 20.06.2014

Læsetid 3 minuter

Så oprandt dagen, hvor vi skulle smage 7 Rieslings. Desværre var René og Thomas forhindret i at deltage, så vi andre vin-brødre havde den møj utaknemmelige opgave at skulle drikke mere end 1 flaske per person!  I vanlig god stil fandt folk kamp-gejsten frem og gik til den 🙂

Kurt og jeg havde fint pakket vinene ind i sølv-papir og de ankom i en god temperatur, men fik lige lidt tid i køleskabet hos Steen, mens vi fik arrangeret os.

Menu:

jomfruhummerhaler – og masser af dem !
hvidløgs-aioli
chili-salsa a la vinpusherens kogebog (http://www.vinpusher.dk/en-vinpushers-kogebog-ii/)

Meningen med de blinde vine var, at vi skulle forsøge at placere dem geografisk. Det viste sig at være for svært at skrive noter og point ned på vores smage-skema, når vi ikke vidste hvilken vin vi nød pt., så det blev droppet efter 3 flasker.

Navn på vin Min score Min placering Samlet placering Pris
Weingut Kurt Hain, Mosel.
Piesporter Goldtröpchen Spätlese 2010.
17 / 20 2 1 159
Kühling-Gillot, Rheinhessen.
Nierstein Pettenthal GG VDP 2011.
13 / 20 5 5 299
Weingut Prinz von Hessen, Rheingau.
Winkeler Jesuitengarten VDP 2007.
16 / 20 3 4 375
Domaines Schlumberger, Alsace.
Grand Cru Saering 2007.
16 / 20 4 3 259
Domaine Zind Humbrecht, Alsace.
Heimbourg Biodynamisk, 2011.
18 / 20 1 2 300
Weingut Stadt Krems, Kamptal.
Steiner Grillenparz Erste Lage Reserve 2011.
9 / 20 6 6 220
Weingut Hirsch, Kamptal.
Heiligenstein Zöbing Reserve 2011.
9 / 20 7 7 169

Større enighed om placeringerne end ellers vil jeg sige. Særligt i bunden var der ingen tvivl. De to østrigske Reserves var ganske enkelt fejl-castet af mig. Riesling og fad tiltalte ikke nogen, men drikkes kunne de, men de passede ikke til de Riesling-smagninger som vi har holdt. Der var enighed om, at vinene ikke var dårlige, men det gør vi ikke igen.

En smule uretfærdigt var det måske også, at der kun var 1 vin, som var til den søde side og det var Weingut Hain, som vi tilmed startede med. Et monster af en vin på den fede måde !

I min research af gode Rieslings fandt jeg det svært at finde nogen med sødme, hvis de ikke skulle være fra Mosel og jeg ville gerne bredere rundt i de tyske vin-regioner. Der var enighed om, at det ikke gjorde noget, at der var andre lidt sødere vine næste gang vi skulle smage Rieslings.

De to alsiske vine faldt i rigtig god jord og det med rette. Selvfølgelig blev landet ikke gættet – heller ikke af mig selv.

Kühling-Gillot var nok for ung og var ikke meget for at give meget fra sig. Vi havde en længere snak om at skulle planlægge smagninger i meget bedre tid, så vi kan købe ind og have liggende til de bliver mere drikke-modne. Det er kun Steen og jeg som indkøber undtagen når vi har den årlige Bring Your Own Best Wine inden for en fastlagt pris-kategori.

Alt i alt var jeg selv en smule skuffet. Særligt de to østrigske trak ned sammen med Kühling-Gillot. Ellers var det rigtig flot. Godt at se den billigste vin klare sig så godt og få stor ros med på vejen. Den anbefales meget varmt. Stemningen var dog i top over smagningen, så det glædede mig.

Forbedringer til kommende Riesling-smagning:

  • ingen Reserve
  • gerne flere vine med mere sødme end de tørre (FAS 0 hos atomwine.dk)
  • gerne indkøbt i god tid, så de er drikke-modne.

Næste emne til smagning:

  • Barbera eller Bring Your Own Best Wine i september måned (Steffen står for Doodle)
  • November måned det emne af ovenstående, som ikke blev holdt i september.

Enighed om, at Barbera ikke nødvendigvis blev så dyrt som de smagninger vi er vant til, da det kan blive svært at finde så dyre Barbera’er.

Glæder mig allerede til næste gang!

 

 

Skriv et svar